Orientalske madpandekager med kyllingekødboller

Forleden stod den på afprøvning af diverse opskrifter jeg syntes lød spændende på bloglovin – dvs. de enkelte opskrifter i dette indlæg er ikke mine egne, men er sammensat fra 3 forskellige blogger til min egen ret 🙂 Aftensmaden lød således på sunde madpandekager , spinat-chili humus, orientalske kyllingekødboller, ovnbagte balsalmico tomater, lynstegte grønsager (hvidkål, rødpeber og gulerødder samt en lille dressing lavet på skyr, frisk mynte + salt og pebber 🙂

20140414-131506.jpg

20140414-131515.jpg

Madpandekager (ca. 5 stk):
4 æg
2 spsk. kokosfibermel
1 spsk HUSK
2 spsk. olivenolie
Lidt vand til at fortynde dejen løbende
Salt og peber
kokosolie til stegning

To do:
Pisk alle ingredienser grundigt sammen og steg tynde pandekager på en medium varm pande med kokosolie.

20140414-131847.jpg

Orientalske kyllingekødboller (9 stk):
400 g hakket kyllingekød
1 spsk crunchy peanutbutter
1 håndfuld friskhakket koriander
1 god klump frisk revet ingefær
1 hakket rød chili
2 tsk groft salt
1 æg
2 spsk HUSK

To do:
Tænd ovnen på 200graders varmluft. Kylling og salt røres sejt i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt sammen. Lad farsen hvile 7-10 min. Med våde hænder og en spiseske formes 9 kødboller der placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Kødbollerne bages i ca. 15 min.

20140414-132444.jpg

Balsalmico bagte tomater:
1 pakke cherrytomater
2 spsk balsalmico
Groft salt

To do:
Skær tomaterne over i halve og bland med balsalmico og salt i en frysepose. Tomaterne hældes over på en bageplade med bagepapir og bages ved omkring 75-100graders varmluft i 3-4 timer indtil de begynder at skrumpe sammen.

20140414-132802.jpg

Spinat-chili humus:
1 dåse kogte kikærter
3 fed hvidløg
1 spsk tahin
2 spsk citronsaft
100g frisk spinat
1 rød chili
1 spsk spidskommen
salt og peber

To do:
Alle ingredienser blendes til du har en cremet humus 🙂

Så skal det hele bare samles og spises som lækre madpandekager sammen med lynstegte grønsager og evt skyr youghurt rørt op med friskhakket mynte samt salt og peber! 🙂 enjoy!

En tanke om “Orientalske madpandekager med kyllingekødboller

  1. Pingback: Lammegyros med tzatziki og græsksalat | Happiness in Colours

Skriv en kommentar